Dragter, mode, underholdning
Tidlig enevælde.
De fines mode
De fines mode: Kongen, adelen og de rige i købstæderne fulgte tidens mode. De var med på barokkens mode, indtil man begyndte på en ny mode man kaldte rokokostilen. De mindre rige begyndte efter hånden også og følge tidens mode ligesom adelen.
Silke: Det fineste tøj var lavet af silke fra udlandet. I lang tid forbød kongen uden held borgerne at indkøbe de bedste og dyreste stoffer, men til sidst opgav han.
Parykker: Gennem hele perioden var parykken en ting der viste man var fin. Sådan viste mændene, at de ikke bare var almindelige folk. Kvinder satte deres hår op i frisurer med masser af
pynt.
I begyndelsen af 1700-tallet indførte kongen en skat på mændenes parykker og kvindernes høje hovedsæt, så kun få havde råd til at købe dem.
Kvinde tøjet
Overklassens kvindedragt: En kvindes påklædning bestod af en underkjole inderst inde. Den blev kaldt en særk. Udover den havde hun en trøje og et skørt. I slutningen af 1600-tallet blev det moderne med en kjole syet ud i et. Den kaldtes en klædning. Senere fik man store, brede kjoler dannet ved at bære store hoftepuder underneden.
Mande tøjet
Overklassens mandedragt: Som noget nyt begyndte mændene at trække i vest og frakke i stedet for den tidligere trøje. Frakken kunne have store, brede opslag på ærmerne. Længden skiftede i takt med nye moder, snart knælang, snart kortere. Bukserne var korte. I starten var de vide, men efterhånden blev de smalle og stramme. Man bar fine strikkede strømper til, der sad tæt til benet
De fattiges mode
Tøj på landet: På landet viste man også man var fin via tøjet. Hvis tøjet havde dyre sølvknapper, silkebånd eller et fint spænde, viste det velstand. Den inspiration fik bønderne fra herremanden, som ofte satte moden på landet. Også bønderne havde love for, hvad de måtte gå med af tøj, så man kunne skelne mellem de fine og de fattige. I 1783 forbød kongen de fattige at gå i trøjer og skørter af silke.
Kvinde tøjet
Bondekonens dragt: Bondekvinder gik aldrig med udslået hår. Det var altid dækket af et tørklæde eller en hue. En pige, der ikke var gift, kunne dog godt vise en lille smule hår
Mande tøjet
Bondemandens dragter: Bondemænd gik i korte uldbukser med lange knæhoser. Den eneste form for undertøj, som manden havde, var hans lange skjorte. Ud over den havde han en vest og en jakke. Om halsen bar manden halsklud og på hovedet en hue. Begge køn gik med træsko.
Sen enevælde
Lange bukser og ridestøvler kom på mode i perioden, og kvinderne
skulle helst ligne græske statuer.
Den franske revolution og moden
Den franske revolution havde også en stor indflydelse på moden. Tidens stil kaldtes empire, men den har mange andre navne alt efter det præcise årstal, og om man siger det på engelsk, dansk, eller fransk. Alle hører de dog under nyklassicismen.
Lange bukser
Efter den franske revolution gjorde mange alt for at adskille sig fra adelen, og da adelige altid gik i knæbukser, kopierede man hellere arbejderklassens og sømændenes lange bukser. Tøjet blev generelt mere afdæmpet, og man foretrak naturlige farver eller simpelt sort tøj uden for mange mønstre og pynt.
Der var dog også nogle, som holdt fast i knæbukserne lidt endnu.
Ridestøvler
Militære ridestøvler kom også på mode som en del af idéen om, at man skulle færdes i naturen. Inspireret af den franske kejser Napoleon og den engelske hertug Wellington, som vandt over Napoleon, blev militærstøvler den smarteste mode.
Kvinde tøjet
For kvindernes vedkommende skulle tøjstilen også være mere simpel. helst græske og romerske statuer. Kvinderne slap også for at gå med snørekorset, da man ikke længere skulle fremvise en smal talje.
Taljen blev i stedet rykket op under brystet. Kjolens stof skulle helst være tyndt og næsten gennemsigtigt, så man lignede en græsk muse, som svævede over jorden, når man gik.
I Danmark og Nordeuropa, gik man dog hurtigt over til at bruge nogle lidt varmere stoffer. Man sagde, at man klædte sig på fransk, men at man frøs på dansk. Stilen blev dog bevaret.
De fattiges tøj
Hos bønderne sivede overklassens stil også langsomt ned, da lange bukser rent faktisk også var ret praktiske at arbejde i. Men ridestøvlerne var som regel for kostbare for en almindelig bonde.
De fines mode
De fines mode: Kongen, adelen og de rige i købstæderne fulgte tidens mode. De var med på barokkens mode, indtil man begyndte på en ny mode man kaldte rokokostilen. De mindre rige begyndte efter hånden også og følge tidens mode ligesom adelen.
Silke: Det fineste tøj var lavet af silke fra udlandet. I lang tid forbød kongen uden held borgerne at indkøbe de bedste og dyreste stoffer, men til sidst opgav han.
Parykker: Gennem hele perioden var parykken en ting der viste man var fin. Sådan viste mændene, at de ikke bare var almindelige folk. Kvinder satte deres hår op i frisurer med masser af
pynt.
I begyndelsen af 1700-tallet indførte kongen en skat på mændenes parykker og kvindernes høje hovedsæt, så kun få havde råd til at købe dem.
Kvinde tøjet
Overklassens kvindedragt: En kvindes påklædning bestod af en underkjole inderst inde. Den blev kaldt en særk. Udover den havde hun en trøje og et skørt. I slutningen af 1600-tallet blev det moderne med en kjole syet ud i et. Den kaldtes en klædning. Senere fik man store, brede kjoler dannet ved at bære store hoftepuder underneden.
Mande tøjet
Overklassens mandedragt: Som noget nyt begyndte mændene at trække i vest og frakke i stedet for den tidligere trøje. Frakken kunne have store, brede opslag på ærmerne. Længden skiftede i takt med nye moder, snart knælang, snart kortere. Bukserne var korte. I starten var de vide, men efterhånden blev de smalle og stramme. Man bar fine strikkede strømper til, der sad tæt til benet
De fattiges mode
Tøj på landet: På landet viste man også man var fin via tøjet. Hvis tøjet havde dyre sølvknapper, silkebånd eller et fint spænde, viste det velstand. Den inspiration fik bønderne fra herremanden, som ofte satte moden på landet. Også bønderne havde love for, hvad de måtte gå med af tøj, så man kunne skelne mellem de fine og de fattige. I 1783 forbød kongen de fattige at gå i trøjer og skørter af silke.
Kvinde tøjet
Bondekonens dragt: Bondekvinder gik aldrig med udslået hår. Det var altid dækket af et tørklæde eller en hue. En pige, der ikke var gift, kunne dog godt vise en lille smule hår
Mande tøjet
Bondemandens dragter: Bondemænd gik i korte uldbukser med lange knæhoser. Den eneste form for undertøj, som manden havde, var hans lange skjorte. Ud over den havde han en vest og en jakke. Om halsen bar manden halsklud og på hovedet en hue. Begge køn gik med træsko.
Sen enevælde
Lange bukser og ridestøvler kom på mode i perioden, og kvinderne
skulle helst ligne græske statuer.
Den franske revolution og moden
Den franske revolution havde også en stor indflydelse på moden. Tidens stil kaldtes empire, men den har mange andre navne alt efter det præcise årstal, og om man siger det på engelsk, dansk, eller fransk. Alle hører de dog under nyklassicismen.
Lange bukser
Efter den franske revolution gjorde mange alt for at adskille sig fra adelen, og da adelige altid gik i knæbukser, kopierede man hellere arbejderklassens og sømændenes lange bukser. Tøjet blev generelt mere afdæmpet, og man foretrak naturlige farver eller simpelt sort tøj uden for mange mønstre og pynt.
Der var dog også nogle, som holdt fast i knæbukserne lidt endnu.
Ridestøvler
Militære ridestøvler kom også på mode som en del af idéen om, at man skulle færdes i naturen. Inspireret af den franske kejser Napoleon og den engelske hertug Wellington, som vandt over Napoleon, blev militærstøvler den smarteste mode.
Kvinde tøjet
For kvindernes vedkommende skulle tøjstilen også være mere simpel. helst græske og romerske statuer. Kvinderne slap også for at gå med snørekorset, da man ikke længere skulle fremvise en smal talje.
Taljen blev i stedet rykket op under brystet. Kjolens stof skulle helst være tyndt og næsten gennemsigtigt, så man lignede en græsk muse, som svævede over jorden, når man gik.
I Danmark og Nordeuropa, gik man dog hurtigt over til at bruge nogle lidt varmere stoffer. Man sagde, at man klædte sig på fransk, men at man frøs på dansk. Stilen blev dog bevaret.
De fattiges tøj
Hos bønderne sivede overklassens stil også langsomt ned, da lange bukser rent faktisk også var ret praktiske at arbejde i. Men ridestøvlerne var som regel for kostbare for en almindelig bonde.