Bolig, mad og drikke
Tidligt i 1700 tallet:
Konge, godsejere og rige borger spiste meget mere kød og mange flere retter,
end de folk der boede på landet. Maden på landet bestod mest af korn, som blev
dyrket på markerne. Det blev brugt til at lave brød, grød og øl.
Det var det de spiste og drak til hvert måltid og hver dag.
Det var kvinden der lavede maden i huset.
Dagens måltider:
På landet spiste man tre store måltider; morgenmad, frokost og aftensmad.
De største måltider var morgenmad og frokost. Fordi der havde folk mest brug for
energi til det hårde arbejde.
Det var mest rugbrød, grød, vælling eller suppe med saltet flæsk og saltet eller tørret fisk.
Øllen bryggede man selv. Maden var forskellig efter hvor man boede og hvilke råvarer
man havde i hjemmet.
Morgenmad:
Morgenmad spiste man for det meste allerede kl. 6 om morgenen.
Tjenestepigerne havde allerede der været ude og malke første gang.
Maden bestod af øllebrød, nogle steder fik man lidt flæsk til. Steder tæt på havet fik man sild.
Til maden drak man øl.
Frokost:
Kl. 12 fik man frokost. De fleste steder spiste man 2 retter – søbemad og sulemad.
Søbemaden var grød, vælling eller en suppe. Sulemaden var flæsk eller kød kogt fra suppen,
vællingen eller grøden.
Aftensmad:
Når dagens arbejde var færdigt spiste man aftensmad. Man fik grød og hvis den
var kold, hældte man noget varm mælk over det. Her fik man også øl at drikke.
Mellemmåltider:
Til mellemmåltiderne fik man ofte bare en skive brød med lidt fedt, ost eller noget honning.
Senere i 1700 tallet:
Man begyndte at spise kartofler, Kaffe, te og tobak, før var det kun de rige der fik det,
men nu var det også almindelige mennesker der fik.
Kartoflen:
Kartoflen kom til Europa i slutningen af 1500-tallet. Men man mener, at man først begyndte
at spise den i Danmark i 1687. I starten kunne bønderne ikke lide kartoflen, men det var
fordi at de ikke vidste at den skulle koges, før man spiste den.
Det var først i starten af 1800-tallet, at det blev almindeligt at spise kartofler.
Man begyndte også at lave kartoffelmel, der blev brugt til maden og også til at rette tøjet,
så sad pænt.
Kaffe, te og tobak:
Kaffe, te og tobak mættede ikke. Man blev heller ikke sund af det.
Man brugte det kun fordi at folk syntes at det smagte godt og lugtede godt.
Kaffe, te og tobak kom til Europa i midten af 1600-tallet. Det var kun de rigeste,
der havde råd til det. Men i slutningen af 1700-tallet blev det almindeligt at drikke kaffe og te.
Landets ledere sagde at bønderne ikke måtte drikke kaffe i 1783. Men bønderne drak det alligevel.
Snustobak og cigar:
1700-tallet var snustobak på mode. Man snuste pulveret af tobak op i næsen, som fik en til at nyse.
Hver borger måtte have mindst to dåser til snustobakken. En til fint brug og en til dagligt brug.
Især kvinder var glade for snustobakken, fordi de ikke måtte ryge.
I begyndelsen af 1800-tallet kom cigaren frem, og den var også kun til mænd.
Bolig:
Langt de fleste huse var bygget som et bindingsværk. Det vil sige at skelettet som holdte huset
sammen var bygget af træ. Mellem træet var det ler sten eller smågrene med ler på.
Fælles ting ved boligerne:
Både rige og fattige lavede maden over et ildsted (et bål). På landet lå køkkenet ved siden bryggerset.
I bryggerset lavede kvinderne maden.
Senge og alkove:
Alle i landet sov i senge eller alkove. En alkov var en høj seng med forhæng.
På landet sov man tit 3-4 personer i hver alkov og 1-3 i hver seng.
Fordi de sov så mange i sengene og i alkovene sov alle siddende.
Intet toilet:
På landet havde man ikke et toilet. I stedet for et toilet satte man sig i haven eller ind i stalden.
På slotte var der for det meste et rum, der stak ud i forhold til muren. I byerne var der fælles toilet i
gården.
Bolig på landet:
De fleste boede på en gård. I den ene ende havde man dyr, redskaber og forråd.
Køkkenet:
Både på gårde og i byerne sov man i køkkenet. I køkkenet spiste man også og det var
det eneste rum man brugte penge på at varme op.
Storstuen:
På gårdene og i nogle af husene i byerne var der udover et køkken og et bryggers også en
fin stue som man kaldte for storstuen. Der opbevarede man fine duge, lagner og klæder.
Hvis man holdte fester blev de holdt i storstuen. Hvis der var for koldt i storstuen blev festerne
holdt i loen. Loen var der hvor man opbevarede og tærskede kornet.
Tjenestefolk:
De unge mænd og drenge boede ved dyrene i et rum tæt i stalden.
Tjenestepigernes værelse lå tit i forlængelse af bryggerset.
Aftægtsfolk:
På gården boede aftægtsfolkene også. Det var gamle mennesker, der ikke kunne arbejde mere.
Ofte var det den bonde og hans kone, der havde haft gården før.
Nogle gange havde de deres eget rum, men for det meste havde de bare en alkove i et af rummene.
Husmandssteder:
Et husmandssted var mindre end en gård, men indrettet på samme måde.
Typisk boede hele familien plus aftægtsfolk i et eller to rum.
Storstuer var der kun på store husmandssteder.
Fattighuse:
De fattige folk der ikke kunne arbejde så hårdt, boede i Fattighuset.
Opholdet blev ofte betalt af godset. Sognets fattige kunne også bo der, men kun hvis der var plads. Fattighusene var ofte godt bygget med meget træ i bindingsværket.
Det var fordi, at godserne ejede nogle skove og det gjorde bønderne ikke.
Rummene var dog små, og de blev delt, alt efter hvor mange fattige der var.
Senere i 1700-tallet:
Man lavede bygninger, som lignede græske templer. De rige havde et sommerhus.
Selv bønderne begyndte at bygge murstenshuse for at vise, at de havde lidt flere penge.
Oplysningen og boligen:
Boligen blev mere enkel. Man var meget glad for det gamle Grækenland og Rom.
Det blev efterlignet meget, fordi man mente, at det var en tid, hvor almindelige folk var frie til at
bestemme over sig selv. Man lavede bygninger som lignede gamle græske templer med søjler og store
statuer i marmor, såsom Thorvaldsens Museum og Vor Frue kirke i København.
Bygningerne skulle også gerne være simple og uden for meget pynt, både indvendigt og udvendigt.
Landliggerliv:
Det var også kommet på mode blandt byens borgere at ligge på landet.
Det vil sige, at man havde et sommerhus uden for byen. Man lå ofte på landet fra maj til september.
Der var flere gode grunde til at tage i sommerhus. Mange mente, at mennesket skulle være tættere på naturen. En anden og mindst lige så god grund for at komme ud ad byen var, at København var så beskidt.
De åbne rendesten og de mange dyr gjorde, at København lugtede rigtig grimt, og der var ofte mange sygdomme i byen om sommeren.
Bøndernes gårde:
Efter stavnsbåndets ophævelse i 1788 flyttede mange bønder deres gårde ud fra landsbyen.
Da man alligevel skulle bygge nyt, valgte mange at bygge huse af musten i stedet for det gamle bindingsværk. Murstenshusene krævede nemlig mindre arbejde, når de først var bygget.
Der var også status i at have et hus bygget af mursten frem for af ler og træstolper som bindingsværk.
Det var også en del nemmere, fordi det skulle ikke kalkes hvert år. Men mursten var dyre at fremstille.
Derfor lavede man dem ofte selv i små ovne.
Nogle steder snød man dog lidt, fordi man ikke havde råd til et helt murstenshus.
Så byggede man kun forsiden af huset med mursten, eller man nøjedes med at lægge mursten
ovenpå på det gamle bindingsværk. På den måde lignede det et rigtigt murstenshus forfra.
Konge, godsejere og rige borger spiste meget mere kød og mange flere retter,
end de folk der boede på landet. Maden på landet bestod mest af korn, som blev
dyrket på markerne. Det blev brugt til at lave brød, grød og øl.
Det var det de spiste og drak til hvert måltid og hver dag.
Det var kvinden der lavede maden i huset.
Dagens måltider:
På landet spiste man tre store måltider; morgenmad, frokost og aftensmad.
De største måltider var morgenmad og frokost. Fordi der havde folk mest brug for
energi til det hårde arbejde.
Det var mest rugbrød, grød, vælling eller suppe med saltet flæsk og saltet eller tørret fisk.
Øllen bryggede man selv. Maden var forskellig efter hvor man boede og hvilke råvarer
man havde i hjemmet.
Morgenmad:
Morgenmad spiste man for det meste allerede kl. 6 om morgenen.
Tjenestepigerne havde allerede der været ude og malke første gang.
Maden bestod af øllebrød, nogle steder fik man lidt flæsk til. Steder tæt på havet fik man sild.
Til maden drak man øl.
Frokost:
Kl. 12 fik man frokost. De fleste steder spiste man 2 retter – søbemad og sulemad.
Søbemaden var grød, vælling eller en suppe. Sulemaden var flæsk eller kød kogt fra suppen,
vællingen eller grøden.
Aftensmad:
Når dagens arbejde var færdigt spiste man aftensmad. Man fik grød og hvis den
var kold, hældte man noget varm mælk over det. Her fik man også øl at drikke.
Mellemmåltider:
Til mellemmåltiderne fik man ofte bare en skive brød med lidt fedt, ost eller noget honning.
Senere i 1700 tallet:
Man begyndte at spise kartofler, Kaffe, te og tobak, før var det kun de rige der fik det,
men nu var det også almindelige mennesker der fik.
Kartoflen:
Kartoflen kom til Europa i slutningen af 1500-tallet. Men man mener, at man først begyndte
at spise den i Danmark i 1687. I starten kunne bønderne ikke lide kartoflen, men det var
fordi at de ikke vidste at den skulle koges, før man spiste den.
Det var først i starten af 1800-tallet, at det blev almindeligt at spise kartofler.
Man begyndte også at lave kartoffelmel, der blev brugt til maden og også til at rette tøjet,
så sad pænt.
Kaffe, te og tobak:
Kaffe, te og tobak mættede ikke. Man blev heller ikke sund af det.
Man brugte det kun fordi at folk syntes at det smagte godt og lugtede godt.
Kaffe, te og tobak kom til Europa i midten af 1600-tallet. Det var kun de rigeste,
der havde råd til det. Men i slutningen af 1700-tallet blev det almindeligt at drikke kaffe og te.
Landets ledere sagde at bønderne ikke måtte drikke kaffe i 1783. Men bønderne drak det alligevel.
Snustobak og cigar:
1700-tallet var snustobak på mode. Man snuste pulveret af tobak op i næsen, som fik en til at nyse.
Hver borger måtte have mindst to dåser til snustobakken. En til fint brug og en til dagligt brug.
Især kvinder var glade for snustobakken, fordi de ikke måtte ryge.
I begyndelsen af 1800-tallet kom cigaren frem, og den var også kun til mænd.
Bolig:
Langt de fleste huse var bygget som et bindingsværk. Det vil sige at skelettet som holdte huset
sammen var bygget af træ. Mellem træet var det ler sten eller smågrene med ler på.
Fælles ting ved boligerne:
Både rige og fattige lavede maden over et ildsted (et bål). På landet lå køkkenet ved siden bryggerset.
I bryggerset lavede kvinderne maden.
Senge og alkove:
Alle i landet sov i senge eller alkove. En alkov var en høj seng med forhæng.
På landet sov man tit 3-4 personer i hver alkov og 1-3 i hver seng.
Fordi de sov så mange i sengene og i alkovene sov alle siddende.
Intet toilet:
På landet havde man ikke et toilet. I stedet for et toilet satte man sig i haven eller ind i stalden.
På slotte var der for det meste et rum, der stak ud i forhold til muren. I byerne var der fælles toilet i
gården.
Bolig på landet:
De fleste boede på en gård. I den ene ende havde man dyr, redskaber og forråd.
Køkkenet:
Både på gårde og i byerne sov man i køkkenet. I køkkenet spiste man også og det var
det eneste rum man brugte penge på at varme op.
Storstuen:
På gårdene og i nogle af husene i byerne var der udover et køkken og et bryggers også en
fin stue som man kaldte for storstuen. Der opbevarede man fine duge, lagner og klæder.
Hvis man holdte fester blev de holdt i storstuen. Hvis der var for koldt i storstuen blev festerne
holdt i loen. Loen var der hvor man opbevarede og tærskede kornet.
Tjenestefolk:
De unge mænd og drenge boede ved dyrene i et rum tæt i stalden.
Tjenestepigernes værelse lå tit i forlængelse af bryggerset.
Aftægtsfolk:
På gården boede aftægtsfolkene også. Det var gamle mennesker, der ikke kunne arbejde mere.
Ofte var det den bonde og hans kone, der havde haft gården før.
Nogle gange havde de deres eget rum, men for det meste havde de bare en alkove i et af rummene.
Husmandssteder:
Et husmandssted var mindre end en gård, men indrettet på samme måde.
Typisk boede hele familien plus aftægtsfolk i et eller to rum.
Storstuer var der kun på store husmandssteder.
Fattighuse:
De fattige folk der ikke kunne arbejde så hårdt, boede i Fattighuset.
Opholdet blev ofte betalt af godset. Sognets fattige kunne også bo der, men kun hvis der var plads. Fattighusene var ofte godt bygget med meget træ i bindingsværket.
Det var fordi, at godserne ejede nogle skove og det gjorde bønderne ikke.
Rummene var dog små, og de blev delt, alt efter hvor mange fattige der var.
Senere i 1700-tallet:
Man lavede bygninger, som lignede græske templer. De rige havde et sommerhus.
Selv bønderne begyndte at bygge murstenshuse for at vise, at de havde lidt flere penge.
Oplysningen og boligen:
Boligen blev mere enkel. Man var meget glad for det gamle Grækenland og Rom.
Det blev efterlignet meget, fordi man mente, at det var en tid, hvor almindelige folk var frie til at
bestemme over sig selv. Man lavede bygninger som lignede gamle græske templer med søjler og store
statuer i marmor, såsom Thorvaldsens Museum og Vor Frue kirke i København.
Bygningerne skulle også gerne være simple og uden for meget pynt, både indvendigt og udvendigt.
Landliggerliv:
Det var også kommet på mode blandt byens borgere at ligge på landet.
Det vil sige, at man havde et sommerhus uden for byen. Man lå ofte på landet fra maj til september.
Der var flere gode grunde til at tage i sommerhus. Mange mente, at mennesket skulle være tættere på naturen. En anden og mindst lige så god grund for at komme ud ad byen var, at København var så beskidt.
De åbne rendesten og de mange dyr gjorde, at København lugtede rigtig grimt, og der var ofte mange sygdomme i byen om sommeren.
Bøndernes gårde:
Efter stavnsbåndets ophævelse i 1788 flyttede mange bønder deres gårde ud fra landsbyen.
Da man alligevel skulle bygge nyt, valgte mange at bygge huse af musten i stedet for det gamle bindingsværk. Murstenshusene krævede nemlig mindre arbejde, når de først var bygget.
Der var også status i at have et hus bygget af mursten frem for af ler og træstolper som bindingsværk.
Det var også en del nemmere, fordi det skulle ikke kalkes hvert år. Men mursten var dyre at fremstille.
Derfor lavede man dem ofte selv i små ovne.
Nogle steder snød man dog lidt, fordi man ikke havde råd til et helt murstenshus.
Så byggede man kun forsiden af huset med mursten, eller man nøjedes med at lægge mursten
ovenpå på det gamle bindingsværk. På den måde lignede det et rigtigt murstenshus forfra.